Steviosid

Steviosid er udvundet af planten Stevia

Planten Stevia Rebaudiana er ikke en ny plante. Den har været anvendt som sødemiddel og middel mod diabetes gennem de sidste 1.500 år i Sydamerika, men det var først da den spanske botaniker Pedro Jaime Esteve lavede en undersøgelse af planten, at den blev kendt af den vestlige verden. Deraf plantens navn, Stevia. I 1955 blev den nøjagtige molekylære sammensætning af sødestoffet i planten publiceret. Det var her navnet, for bestanddele, der rummer sødestoffet, blev navngivet steviosid. Bladene, i sin naturlige form, er op til 30 gange mere sødt end normalt sukker, mens pulveret steviosid er op til 300 gange mere sødt. Til dato er Kina verdens største eksportør af steviosid, og selvom flere lande, som Thailand og Taiwan bruger produktet, så er det stadig kun Japan, der har taget produktet til sig 100%. De har brugt stevia plantens egenskaber siden starten af halvfjerdserne, i kampen mod kunstige sødestoffer.

Hvorfor vælge steviosid frem for rørsukker

Meningerne er delte, og dette afspejles i den nuværende lov på området. Steviosid er ikke tilladt i levnedsmiddel industrien, men må godt anvendes i forbindelse med kosmetiske produkter som ansigtsmasker eller fodbehandlinger. Argumentet for at tilbageholde tilladelser til brug af steviosid begrundes i dels manglende dokumentation for bivirkninger, dels i frygten for et stof som er så stærkt. Men undersøgelser viser indtil videre, at det har en positiv effekt på både højt blodtryk, overvægt og diabetes. Dertil kommer naturligvis mundhygiejne, da sødestoffet steviosid ikke skader som almindeligt sukker. Det er i dag muligt at købe både frø og planten Stevia Rebaudiana på det danske marked, ligesom man kan købe steviosid pulver til for eksempel at smagsgive tandpasta.