Sødet med Stevia

Udover at gøre op med mit indtag af hvede

har jeg desuden besluttet mig for at skære mit forbrug af raffineret sukker helt væk, som en del af min sundhedsmæssige målsætning for dette år.
Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der tidligere har anset de skadelige virkninger af sukker som værende primært forbundet med tænderne og tendens til huller (og selvfølgelig de humørsvingninger, der kommer af blodsukkerudsving), men nærmere læsning om emnet har i den grad åbnet mine øjne.

Værende en stor skeptiker af sikkerheden omkring kunstige sødemidler

havde jeg forventet at det ville blive lidt af en udfordring at droppe brugen af sukker.
Jeg sigtede mod at erstatte raffineret sukker med honning og råmelasse, men blev behageligt overrasket, da jeg opdagede at stevia nu (fra december 2011)er blevet godkendt som fødevare i EU.

Jeg har de seneste år læst masser af gode ting om stevia

der har været godkendt som fødevare i andre lande i årtier. Stevia bliver foretrukket frem for kunstige sødemidler, da det stammer fra planten af samme navn. Og planten selv kan faktisk også anvendes som sødemiddel. Desuden har planten en gavnlig virkning på blodsukkeret.

Jeg er i den grad kritisk med baggrunden for de informationer

jeg har tilgængelige. Efter at blevet ført bag lyset af misvisende informationer om det påståede naturlige sødemiddeel agave nektar, er jeg blevet endnu mere påpasselig.
Kilder, som jeg anser for værende pålidelige, har ikke blot anerkendt, men også anbefalet stevia, så jeg fortsætter forsøgsvis min brug af planten.

Inden jul blev jeg tilbudt at prøve et blandingsprodukt af raffineret sukker og stevia. Det blev anbefalet at anvende halvdelen af den ellers anførte mængde sukker i opskrifterne. Blandingsproduktet fås i en brun sukker- og en hvid sukker variant.

Det fungerede glimrende i mit julebag og jeg har endnu ikke haft nogen problemer med anvendelsen af produktet som erstatning for sukker. Jeg tror det er et brugbart produkt til en halvvejs-løsning, hvor man, om ikke andet, reducerer sit sukkerforbrug.
Produktet er granuleret, hvilket gør det en del mere alsidigt i anvendelsen, frem for de konventionelle kunstig sødemidler.

Da jeg i denne uge var i min lokale helsekostforretning, fandt jeg en halv hylde fyldt med stevia produkter fra forskellige producenter. Jeg har endnu ikke prøvet at bage med nogle af dem endnu.
Den stevia jeg forsøgte mig med i julen angiver, at man kan erstatte sukker med en tilsvarende mængde stevia. Jeg fandt dog at stevia var meget sødere end sukker og bruger derfor cirka en tredjedel af den mængde sukker, som jeg ellers ville have brugt.

Nogle mener at stevia har en lakridsagtig eftersmag. Jeg har bemærket en vis eftersmag, men bestemt ikke en ubehagelig eftersmag.

Beklager, hvis dette er almen viden, jeg har ikke holdt mig opdateret med mediernes reklameren på det sidste, men kunne levende forstille mig at stevia er blevet rigeligt promoveret i forbindelse med nytårsfortsætter og den deraf følgende slankebølge.

Har du en holdning til stevia, hører jeg meget gerne herom!